Hop til hovedindholdet

Dansk Implementeringsnetværk logo

Dansk Implementeringsnetværks Årskonference 2024: Implementering af større omstillinger


Dato og tid

Onsdag d. 29. maj 2024 kl. 09:00 til 15:30

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 27. maj 2024 kl. 23:30

Sted

Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense Mødecenter Odense
Buchwaldsgade 48
5000 Odense

Dansk Implementeringsnetværks Årskonference 2024: Implementering af større omstillinger


Implementering af større omstillinger

Stadig flere af de implementeringsudfordringer, vi stå over for, krydser faglige og organisatoriske grænser. Det stiller nye krav til arbejdet med implementering, men det åbner også op for en masse mulighed for at skabe mere sammenhængende og tværgående løsninger. Med afsæt i overskriften ’Implementering’ af større omstillinger’ vil konferencen dykke ned i forskellige tilgange til at implementere tiltag, der involverer mange aktører og som stiller krav til at tænke på tværs.

Om programmet

Konferencen byder på oplæg fra to key-note-speakers samt fire workshops, som via konkrete erfaringer fra implementeringsprocesser kommer med forskellige praksisbaserede perspektiver på det at implementere tiltag, som går på tværs af sektorer, organisationer og fagligheder.

Ud over oplæg fra keynotes vil der være rig lejlighed til styrke dit netværk. Dette års konference har et særligt skærpet fokus på at skabe muligheder for, at du kan møde andre og drøfte erfaringer med og perspektiver på implementering med interessefæller fra offentlige myndigheder, interesseorganisationer og private virksomheder.

Om keynotes

Konferencens to keynotes indleder dagen med oplæg og er rammesættende for resten af dage. De to keynotes:

Implementering vendt på hovedet: Samskabt policy design og dialogbaseret tilpasning som nøgle til bedre implementering

V/ Jacob Torfing, professor i Politik og Institutioner og forskningsleder af Roskilde School of Governance

Jacob indleder dagen med et historisk tilbageblik på implementeringstendenser og udviklingen i vores måde at tænke implementering på. Han vil undervejs udfordre den måde vi bedriver policy implementering på ved større omstillinger i særligt den offentlige sektor. Han zoomer ind på nye løsninger og policy innovation via samskabelse på tværs af det politiske landskab og praksis.

Implementering på tværs – historier fra det vilde velfærdssamfund med fokus på at udpege muligheder for at krydse grænser.

V/Thomas Skovgaard, Danmarks første professor i implementering Forskningsenheden Active Living:

Thomas vil dykke ned i muligheder og udfordringer ved implementering på tværs af forskellige organisationstyper og sektorer, for at tackle nogle af de markante samfundsproblemer vi står med i dag. Via studier fra særligt det brede sundhedsområde, zoomer han ind på, hvad der skal til for at få gang i omstillinger, der krydser faggrænser og siloer

Workshops

Efter de indledende keynotes afholdes fem workshops ad to omgange. Du har dermed mulighed for at deltage i to af i alt fem workshops. 


 

Workshops:

 

Design Thinking som metode til tværorganisatorisk implementering

V. John Damm Scheuer, lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet og Signe Skall Toke, selvstændig konsulent og medejer af Skall Innovations.

 

Design Thinking tilbyder en anden måde at arbejde med implementering af ideer på i tvær-organisatoriske sammenhænge end klassisk Implementation Science. 

Denne workshop vil derfor introducere til design forskningen som et separat forskningsfelt, introducere til principperne i Design Thinking og til et udvalgt antal praktiske værktøjer, som kan anvendes til løsning af organiserings-og implementeringsproblemer, når medarbejdere fra forskellige organisatoriske siloer skal udvikle og implementere fælles løsninger på tværs af disse.

Deltagerne i workshoppen vil få basis-kendskab til Design Thinking som metode og til udvalgte værktøjer til udvikling og implementering af organisationens mål.  Deltagerne vil blive inviteret til at arbejde med metoden i en case og dele deres erfaring med tilgangens og værktøjernes relevans, styrker og svagheder i forbindelse med implementering.

 

Aarhus Kompasset – en ny forståelsesramme?

V. Programledelsen for arbejdet med Aarhuskompasset og Vilde problemer i Aarhus Kommune. Ina Bøge Eskildsen og Trine Kiil Naldal

Siden 2021 har Aarhus Kommune arbejdet med at blive ’mindre system, mere borger’ med afsæt i den politisk vedtagne forståelsesramme, der hedder Aarhuskompasset. Denne ambition gælder både i forhold til kommunens arbejde med de klassiske kerneopgaver og i forhold til kommunens engagement i arbejdet med vilde problemer. Og i begge arenaer indebærer det en gentænkning af både ledelse, styring og velfærdsudvikling.

Hør Ina og Trine fortælle om, hvordan de over de seneste tre år har hjulpet organisationen i gang med at gå nye veje. Prøv selv kræfter med nogle af de værktøjer, de løbende har udviklet sammen med organisationen for at gøre bevægelsen let. Se de første følgeforskningsresultater fra Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse og vær med i dialogen om, hvorvidt Aarhus Kommunes egen læringsopsamling vækker genkendelse i din egen organisation.

 

Omstilling til recovery-orienteret rehabilitering

V. Lene Lilja Petersen, Områdechef i Rudersdal kommune og Aleksander Marzec Petersen, Chefkonsulent Social- og Boligstyrelsen. 

Mennesker med psykiske vanskeligheder kan komme sig med den rette støtte og hjælp. Derfor er der et stort potentiale i at udvikle og omlægge socialpsykiatrien mod recovery-orienteret rehabilitering. Der er dog tale om en omlægning, der både har konsekvenser for, hvordan kommunen tilrettelægger samarbejdet med borgerne og en omlægning af den måde kommunen organiserer, tilrettelægger og følger op på de sociale indsatser. 

Workshoppen vil introducere til implementeringsarbejdet med at omlægge til recovery-orienteret rehabilitering og særligt de mange forskellige implementeringsudfordringer, der opstår, når man forsøger at ændre en tilgang, der går på tværs af fagligheder og organisatoriske enheder.

Deltagerne i workshoppen vil få basis-kendskab til recovery-orienteret rehabilitering og vil samtidig blive introduceret til et redskab der kan bruges til at måle på de nødvendige organisatoriske forudsætninger for at kunne lave omstillingen.

 

Aktiv udveksling af implementeringserfaringer

V. Andreas Lindemann, ledelsesrådgiver og medlem af bestyrelsen i DIN

Implementering i praksis handler i høj grad om at lære – ikke mindst af hinanden. På denne workshop skal vi derfor aktivt og faciliteret dele og udveksle erfaringer med hinanden om vores implementeringserfaringer både individuelle og organisatoriske. For det at implementere større omstillinger indbefatter, at paradokserne står i kø. Hvordan kan vi fx både sætte retning for forandringen og samtidig involvere i den? Hvordan kan vi både skabe målbare resultater og have formelle og uformelle magtforhold i baghovedet og samtidig give indflydelse til fx målgruppen og skabe de rette forandringsprocesser? Og hvordan kan vi både være stærkt handlingsorienterede og samtidig være refleksive og tage hverdagens levede liv alvorligt i vores organisationer?

 

Disse og en række andre paradokser skal vi sammen undersøge og ikke mindst dele erfaringer fra de mange forskellige deltagende organisationer, så vi kan blive inspirerede til nye implementeringsgreb hjemme i egen organisation.

 

Sammenhængende forløb for børn- og unge med psykisk sårbarhed

V. Katrine Bærentzen, Enhedsleder og tværsektoriel konsulent og Peter Daniel Nielsen. Begge fra i Enhed for Udvikling af Tværsektorielt Samarbejde i Region-Hovedstadens psykiatri.

Koordineret Indsats på Tværs (KIT) sætter rammen for en praksis, hvor kommuner og regioner arbejder tæt og smidigt sammen, når børn og unge med psykiske vanskeligheder har brug for en indsats på tværs af de to sektorer. KIT understøtter sammenhængende og koordinerede udrednings- og behandlingsforløb, hvor familien er tryg og får rettidig og relevant hjælp. Workshoppen vil omhandle, hvordan man implementerer og får skabt fælles fodslag i en indsats, der krydser fagligheder og sektorer.

På workshoppen vil deltagerne både få indblik i samarbejdsmodellen, de implementeringsudfordringer der opstår og der vil være mulighed for at drøfte, hvordan man kan overkomme forskellige drivkræfter og barrierer i implementeringen af tværsektorielle indsatser.

 

Ved du ikke, om din arbejdsplads er medlem?
Følgende institutioner er medlemmer hos DIN

  • Connector A/S
  • DEFACTUM
  • Professionshøjskolen UC SYD
  • Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)
  • Amager og Hvidovre Hospital
  • LEAD
  • Social- og boligstyrelsen
  • Styrelsen for international rekruttering og integration (SIRI)
  • Kultur- og fritidsforvaltningen, Københavns Kommune
  • Rambøll
  • Aarhus Kommune, Social og Beskæftigelsesforvaltningen
  • Ikast- brande Kommune, Børn- og familieafdelingen
  • HR Udvikling, Grønlands Selvstyre
  • Gladsaxe kommune
  • Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
  • Hospitalesenheden Vest
  • VIVE
  • Metodecenteret
  • Psykiatrisk Center Amager
  • Syddansk Sundhedsinnovtation
  • REHPA - Videncenter for Rehabilitering og Palliation
  • Socialområdet, Region Syddanmark
Læs mere om at blive medlem af Dansk Implementeringsnetværk på DINs hjemmeside.
Hvis du har spørgsmål, så skriv til os på danskimplementering@gmail.com

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Dansk Implementeringsnetværk
Tlf: +45 41 73 08 21
danskimplementering@gmail.com

Kontaktinformation til arrangør

Dansk Implementeringsnetværk
Tlf: +45 41 73 08 21
danskimplementering@gmail.com